Adoption

Adoptivbarn/-forældre:

Adoption forbinder vi danskere ofte med glæde og positive forventninger. Adoption anses også for en selvfølge, når man ikke på anden vis kan blive forælder. 

 

Det er dog ikke altid så enkelt. Efter en del forsøg på selv at blive gravid med hjælp af lægevidenskaben, kan skridtet til at vælge at adoptere både være svært og give forventninger og glæde.

 

 

Forældre:

 

  • sorg over ikke selv at kan blive gravid
  • Mange forsøg på at blive gravid med hormoner og undersøgelser
  • Tiden op til at vælge at adoptere – beslutningsprocessen
  • For dernæst at blive godkendt eller ej.
  • Herefter ventetiden på, hvornår og hvorfra man kan adoptere et barn.
  • For dernæst om der er noget med barnet
  • Hvordan har barnet haft det under og efter graviditeten
  • Nu pludselig være forældre, med alt hvad indebærer
  • for så måske at opdage, at det er svært – tilknytning, nærvær, sorg over følelsen af ikke rigtig at være lykkelig 
  • Afviser barnet én eller afviser jeg selv som forælder barnet, eller afviser de hinanden
  • Følelse af ikke at være god nok forælder
  • Følelse af at blive afvist af barnet
  • Når barnet får/har følelsesmæssige problemer – stor skyldfølelse og måske også ikke orker at det bliver bøvlet. 

 

 

En del adoptivforældre oplever dog udfordringer og usikkerheder og får brug for støtte og rådgivning i perioder af barnets opvækst. Ligeledes kan en del adoptanter have følelsen af ikke at høre til, at føle sig misforstået samt at have følelsen af at vise evig taknemmelighed. Dermed kan følelsen “skam” hurtig fylde meget. xxxx

 

Jeg kan hjælpe dig som person og/eller jer som familie med terapisamtaler, der vil være en kombination af SE-Terapi og dynamisk psykoterapi, hvor vi arbejder med det følelsesmæssige og forventningsfulde.

I som har eller havde som xxxx kommende forældre kan have, efter endelig at være blevet godkendt som adoptant. Der kan have været mange svære år op til at have været ufrivillig barnløs for dernæst at have glæden over at modtage barnet, kombineret med sorgen over ikke selv at kunne blive gravid. 

 

Adoptivbarn:

  • Følelse af ikke at høre til
  • følelse af ikke at være god nok 
  • følelser af store/høje forventninger
  • Følelse af ikke at være en del af familien
  • Følelse af at det er svært følelsesmæssigt
  • Følelse af at skal være evig taknemmelig
  • Følelse af at afvisning
  • Følelse af at være et stort kaos følelsesmæssigt indeni
  • Fravalg, tilvalg
  • låg på følelser
  • Jeg identitet – hvem er jeg, hvad kommer jeg af, hvorfor blev jeg bortadopteret
  • Følelse af ikke at være god nok
  • Følelse af at skal leve op til noget
  • Høje forventninger
  • Følelse af at skal give
  • Følelse af ikke at kan være sig selv
  • Følelse af ikke at blive/føle sig elsket
  • Følelse af at være en for stor mundfuld
  • oplevelse af ikke at blive forstået. 
  •  

 

Og til dig som adoptivbarn kan du opleve at have mange komplicerede følelser grundet forholdene under graviditeten, hvordan fødslen var, hvordan den første tid for dig som spædbarn var i starten af dit liv, følelserne af at være fravalgt og så tilvalgt. For dernæst måske komme til et sted først – institution – for dernæst at komme til en helt anden kultur: Sprogligt, lyd, dufte og føle sig anderledes mv… Og hvor du måske oplever og har en følelse af, at skal leve op til dine adoptivforældres ønsker og håb for, hvilket barn du har og hvilken drøm du skal “opfylde” hos dine adoptivforældre. Samtidig med, at du har et savn – en længsel efter – måske dine biologiske forældre, uden at kan sætte ord på, hvad følelser det er og måske også føler dig utaknemlig – eller oplever det som “forbudte” følelser. Hvor du oplever rigtig meget Skam og Skyld og flere former for utaknemlighed xxxxxx

 

Alt dette kan være meget svært at mentalisere, hvordan det kan have været og fortsat er for både adopterede og adoptanter og dermed give problemer i følelsen af at høre til i tilknytningen og i udviklingen.