Haptic Gamma Embodiment

Der er mange tilgange til behandling af traumer. Haptic Gamma Embodiment, HGE, er en af dem. HGE er udviklet af Marcelo Muniz, Zürich, Schweitz. Marcello er oprindelig Rolfer uddannet. HGE har Marcello udviklet metoder gennem mange års erfaringer og gennem undervisning giver sin læring og erfaring videre til os, der har stor interesse i arbejdet med traumer.  

Haptic Gamma Embodiment er en metode, hvor der arbejdes med nervesystemet, kroppens holdninger, vagus nerven der løber igennem hele kroppen – herunder muskulatur og indre organer samt bindevævet. Marcelo Muniz har udarbejdet metoderne der anvendes i terapien til at få forløst traumer, der også har kropslig indvirkning. Vi arbejder både med at finde både dit rum udvendig og indefra med orientering – hvilket gør, at du vil opleve at du lærer at kan rumme og mærke dig meget mere.  

Metoden løsner op for spændinger i muskulaturen, bindevævet og indre organer, både inde fra kroppen og udefra. Når fokus rettes mod kroppen og dens handlinger og reaktioner, vil du også automatisk opleve at begynde at mærke og registrere dit indre i kroppen mere og det vil være med til, at du stille og roligt også bliver mere bevidst om, hvad din krop prøver på at fortælle dig, med de spændinger, du i årenes løb har udviklet og som har sat sig.  

Ofte når vi mennesker har spændinger, udvikler vi også undgåelsesstrategier. Med HGE vil du opleve, at ved at du bliver mere opmærksom på din krops indre, udvikler mere sans for, hvad den vil dig og/eller prøver på at fortælle dig. Det gør, at du vil opleve at mærke dig selv mere, være mere nede i kroppen, tankemylder vil mindskes og du evner bedre at mærke egne og andres grænser.  

Arbejdet vil foregå i dit tempo, med støtte fra mig i et roligt tempo. Det er vigtigt, at tempoet er roligt, for at opbygningen og genetableringen af dit nervesystem og bindevæv følger med uden at du bliver overvældet af følelser og i stedet for regredierer i processen. Du vil opleve, at dit sind og din krop åbner op som er med til at der er mere sammenhæng i kropsfølelser og dit mentale jeg. Det vil gøre, at du væsentlig bedre vil opleve at have mere overskud i dagligdagen, mærke dig selv og dine grænser. At mærke egne grænser bedre gør, at du dermed også bedre kan sætte grænser overfor andre, samt også bedre mærke deres.  

Et forestillingsbillede kan være, at dit grundfundament repareres for revner og sprækker, der gør, at du kan stå meget bedre i dig selv. Det vigtige er, at processen sker i et tempo, hvor du følelsesmæssigt hele tiden kan følge med og samtidig med opleve udvikling.  
Og i kombinationen med RTT og HGE samt psykoterapeutiske samtaler, vil du opleve at udvikle og mærke en helt anden forståelse af tidligere handlinger, modstand og usunde dynamikker. Ligeledes vil du blive bevidstgjort yderligere med bevidste og især de ubevidste reaktionsmønstre. Med den viden, vil du få mod til at træde ud i verdenen på en ny måde, med øget selvværd og selvtillid.

Alle tre metoder: SE, HGE & RTT er rigtig gode for følgende 
● Opvækst- barndoms- og ungdomstraumer.
● Adoptionsproblematikker.
● Alle former for vold – grænseoverskridende handlinger.
● Overfald – også røverier mm.
● Operationer, der har været voldsomme.
● Trafikulykker. 
● Angst. ● Tankemylder. ● Sygdom. 

Marcelo Muniz er en brasiliansk børnefortæller, digter og forfatter bosiddende i Zürich, Schweiz. Han er også underviser og terapeut i somatiske praksisser. Han har udviklet en unik terapeutisk tilgang, der kombinerer berøring, bevægelse, perception, rumlig orientering og tyngdekraft (Haptic Gamma Embodiment). Han har i dette terapeutiske arbejde integreret elementer af det imaginære, som positivt påvirker følelsesmæssig og fysiologisk regulering. 

https://www.marcelomuniz.com/