Gruppeforløb

Også gruppeforløb for adopterede

Find vejen videre til det gode liv med ligesindede, som også har gennemlevet omsorgssvigt og vold.

Find et fællesskab, som du også kan anvende efter forløbet.

Jeg tilbyder gruppeforløb for voksne, der har været udsat for omsorgssvigt samt vold fra nær pårørende. Ligeledes tilbyder jeg gruppeforløb for adopterede, herunder både unge og voksne. 

 Jeg har stor viden om, hvad vold kan gøre ved et menneske, både fysisk, psykisk, manglende selvværd, handlemønstre og hvordan efterreaktionerne kan gøre ved en. 

Der arbejdes nænsomt med gruppen og de ting, der deles. Gruppeforløbet foregår over 8 gange og der vil blive arbejdet med den enkeltes egen følelse og styrkelse af denne i gruppesammenhæng. Dette kombineret med at møde andre ligesindede, hvor man samtidig med får mulighed for at dele sine oplevelser med og mindske følelsen af at være den eneste og mindske følelsen af at være helt alene. Ofte er der skam og skyld indover, hvor man samtidig har forsøgt at skjule svigtet og/eller volden, der er foregået. Dette sker dels grundet loyalitet over for den nære pårørende, dels at der er flovhed, og dels kan det handle om, at man ikke kan finde veje ud af relationen eller, såfremt man er barn eller ung, bange for at blive fjernet. 

Det er ganske enkelt, at man ikke kan overskue konsekvenserne og se muligheder ind i fremtiden. 

Fælles for gruppeforløbene er at du vil opleve at finde et fællesskab, som du også kan anvende efter forløbet er afsluttet.

Alt sammen i rolige, trygge og tillidsfulde omgivelser, hvor I alle vil opleve jer hørt og forstået. 

I kan altid kontakte mig

psykoterapeut Maj Hougaard

Jeg tilbyder også akutte tider, og kan også kontaktes efter kl. 16:00. Min terapi kan foregå i min praksis eller over telefon eller online videokald.

E-mail: kontakt@majhougaard.dk

Mobil: 28599851

obs: Hvis du sender mig en mail, så vær opmærksom på, at den ikke er krypteret, da min mail ikke er tilkoblet via NemID.